Rollatorguide

Find den rigtige rollator nu

TOPRO Rollatorguide

Rollatorguiden hjælper dig med at finde den rigtige rollator til dine individuelle behov.

Med blot et par klik modtager du en produktanbefaling og yderligere information.

TOPRO anbefaler altid en grundig konsultation med vores specialforhandlere.

Vigtigt at vide, når du skal vælge rollator

Stabilitet

Behovet for stabilitet er en af hovedårsagerne til, at mange mennesker overvejer en rollator.

Traditionelt har man sagt, at bredde og vægt bidrager til stabilitet. Vi tror, det handler lige så meget om konstruktionen af rollatoren. TOPRO rollatorer er kendt for deres gode stabilitet. Alle vores rollatorer er omhyggeligt testet af vores erfarne designere i testlaboratoriet og testet og godkendt af TÜV.

 

 

Folde

Er du meget på farten eller ofte kører bil, kan det være fordelagtigt at have en rollator, der let kan foldes sammen.
Alle TOPRO rollatorer er foldbare. Derudover har TOPRO Odyssé en unik to-vejs fold, som gør transportstørrelsen endnu mindre.

 

 

Kurv / Indkøbstaske

Med en kurv eller indkøbstaske er det nemt at transportere varer og andre ejendele. Alle TOPRO rollatorer leveres med kurv eller indkøbstaske. Bæreevnen varierer mellem 5 og 15 kg afhængig af model, hvor TOPRO Olympos ATR / ATR Slim har den største. TOPRO Odyssé, TOPRO Troja 5G, TOPRO Olympos ATR / ATR Slim og TOPRO Pegasus har aftagelige indkøbstasker med låg.

 

 

Bremser

Et godt bremsesystem giver en følelse af stabilitet og sikkerhed. Langt de fleste rollatorer har kørebremser, der aktiveres, når bremsehåndtagene trykkes ned. Hvis du vil have ekstra rullekontrol over rollatoren inden du går eller ikke har den nødvendige refleks til at reagere, når der kræves opbremsning, bør du vælge en rollator med omvendt bremsesystem, såsom en TOPRO Troja Neuro.

 


Design / Udseende

Rollatoren forbedrer livskvaliteten og giver en følelse af selvstændighed. Du skal være stolt af din rollator! Af denne grund kan rollatorens design være vigtig. Hvis du for eksempel vælger vores TOPRO Troja 5G eller Olympos ATR / ATR Slim, kan du vælge mellem en række forskellige farver.

 

 

Tilbehør

Hvis du bruger rollatoren hver dag, vil du måske gerne have, at den opfylder mange forskellige krav og situationer. Så kan man med fordel vælge en rollator, der kan forsynes med ekstraudstyr. Du kan finde vores store udvalg af tilbehør på vores hjemmeside eller i vores katalog.

 

 

Hjul

Store hjul gør det mere behageligt at køre på ujævne overflader, såsom brosten eller uasfalterede veje. Hvis du ofte skal bruge rollatoren udendørs, anbefaler vi TOPRO Olympos ATR / ATR Slim. Vi tilbyder forskellige typer dæk til TOPRO Odyssé, TOPRO Troja 5G og TOPRO Olympos ATR / ATR Slim, hvoraf nogle er mere velegnede til indendørs brug, mens andre såsom offroadhjul og pigdæk er beregnet til udendørs brug.

 

 

Størrelse og vægt

Sørg for, at rollatoren passer til din højde og skulderbredde. Som tommelfingerregel skal håndtagene på rollatoren være i niveau med brugerens håndled, når armene hænger lige ned. De fleste rollatorer fås i to eller tre forskellige størrelser.

Brede rollatorer føles ofte mere stabile end smalle, men det afhænger også af rollatorens konstruktion. Sørg for, at rollatoren ikke er bredere end dørene i dit hus.

Search engine powered by ElasticSuite